Der har længe været optræk til konflikt, og nu nærmer den sig. I følge boarding.no ventes det svenske transportarbejderforbund at afgive strejkevarsel i midten af denne uge. I så fald kan strejken bryde ud i begyndelsen af november.
Den vil især ramme SAS, som er langt største flyselskab i Sverige. Både flymekanikere og ansatte i handlingsselskaber i lufthavnene vil blive omfattet af konflikten.
Arbejdsgiverne har tilbudt en lønstigning over tre år på godt 10 procent – men det er efter modpartens opfattelse alt for lidt.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

