Det går godt for British Airways på trods af mange trængsler, som har medført lukning af mange ruter og afskedigelser af 13.000 ansatte. Overskuddet i 2003 blev på 2,6 milliarder kroner før skat.
Første kvartal, som også har været en prøvelse for mange andre flyselskaber, gav et plus på 500 mio. kr. mod et underskud i fjor på 2,4 mia. kr.
Men udsigterne til stærkt forøgede brændstofudgifter bekymrer, og hvis det høje niveau fastholdes kan BA regne med en ekstra regning, når året er omme på 1,7 mia, kr.
Det fremgik af selskabets presseudsendelse i går.
Tagget med: British Airways