Radisson SAS var for venlige mod kvinderne

At give en gratis overnatning til kvindelige hotelgæster på den Internationale Kvindedag er ulovligt i Norge. Det har Radisson SAS måttet sande, skriver den norske avis Aftenposten. Radisson slipper dog med en henstilling om ikke at gøre det i fremtiden.




Alle Radisson SAS-hoteller gav et gavekort på en gratis overnatning til samtlige kvindelige gæster den 8 marts. Men en mandlig gæst syntes ikke det var en god idé, så et halvt år senere anmeldte han Radisson SAS til den norske ligestillingsombudsmand. Og her var vurderingen, at en sådan særbehandling ikke fremmer ligestillingen.




SAS Radisson forsvarer sig med, at 70% af dets ansatte er kvinder, som hotelkæden gør en del for i anledning af kvindedagen. Og eftersom kun 20% af hotelkædens gæster er kvinder, ville man også gøre noget for dem.

Skrevet af