Endnu en ny DFDS chef med fortid i SAS

44-årige Carsten Jensen er ny direktør for DFDS Seaways og indtræder samtidig i koncernledelsen.



“Carsten Jensen har været i rederiets ledelse siden 2005 og har fra tidligere værdifuld erfaring fra internationale ledelsesposter. Han er en skarp analytiker og en erfaren leder, der kender og har hjerte for rederiet, medarbejdere og kunder,” siger Niels Smedegaard, adm. direktør for DFDS.



Carsten Jensen overtog midlertidigt posten som direktør for DFDS Seaways, da Søren Jespersen i december stoppede i forbindelse med ledelsesændringer.



I september 2007 offentliggjorde DFDS strategiplanen “Grow og Go”, hvor DFDS satser på at vokse sig dobbelt så stor de kommende fem år.



Ligesom den fhv. passagerdirektør Søren Jespersen kommer også Carsten Jensen fra salgsorganisationen i SAS, inden Jespersen hentede ham til rederiet.


Skrevet af