Varig overlever, men har for en stund stoppet næsten alle flyvninger

Nye Varig er opstået, gamle Varig er død. Til gengæld slæber nye Varig med sig en række forpligtelser om af afvikle en enorm gammel gæld til blandt leasingselskaber. Lufthavne og personalets pensionsfonde.



For et beløb på 485 mio. dollar købte investeringsselskabet Volo de Brasil Varig med alle lig i skabet. Samtidig skal selskabet på mandag deponere 75 mio. dollars, ifølge dommeren i auktionen. Næste forpligtelse er 150 mio. dollars inden for 30 dage.



Varigs præsident. Marcelo Bottini lagde imidlertid ikke skjul på sin glæde og tro på fremtiden. “Vi har bevist over for alle tvivlerne, at Varig har en fremtid. I dag er Varig genfødt.”



De nye ejere meddelte, at kun ruten mellem Rio og Sao Paulo vil blive opretholdt, mens fremtidens rutenet planlægges. Men, det er meningen at have 11 internationale og 12 indenrigsruter i gang igen fra 28.juli.



Der er dog allerede nu sandsynligt, at kun 2.000 ud af 10.000 medarbejdere vil blive genansat.



Gamle Varigs gæld på godt tre milliarder dollars bliver ikke direkte overtaget af de nye ejere, men den indgår en række forpligtelser til en reduceret afbetaling.



Nye Varig skal nu også ud og erobre markedsandele tilbage på det store indenrigsmarked fra Tam og Gol, der er deciderede lavprisselskaber.



Tror du operationen vil lykkes og at Varig overlever i ny udgave? Stem i quick poll.

Skrevet af