PRÆCISION: KLM var sidste år mest rettidig blandt verdens store flyselskaber – fulgt af SAS. Finnair landede på førstepladsen som Europas mest præcise. Flightstats har netop kåret syv flyselskaber og en luftfartsalliance som sidste års mest rettidige.
For sjette år uddeler amerikanske Flightstats.com Annual Airline On-Time Performance Service Awards, OPS, til flyselskaber og en luftfartsalliance som de bedste i verdens regioner til at være fremme ved ankomst-gaten senest 15 minutter efter flyvningens ankomsttidspunkt. Flightstats’ opgørelser er baseret på ankomstinformationer fra flyselskaber, lufthavne og de store reservationssystemer.
For at et flyselskab kan komme i betragtning til hæderen kræver det bl.a., at det oplyser ankomsttider for alle flyvninger, den geografiske størrelse af dets rutenet samt at Flightstats har adgang til mindst 90 pct. af disse oplysninger.
Første kategori er Major International Airlines – her kigger Flightstats på ankomstpræcisionen hos verdens største flyselskaber baseret på deres udbudte flysæder ligesom flyselskabet har ruteflyvninger til mindst tre geografiske regioner. 31 flyselskaber med ca. 7,6 mio. flyvninger opfyldte sidste år kriterierne og kom med i analysen. Her vandt KLM med en præcision på 88,66 pct. foran SAS (88,62) og Iberia (88,46).
De øvrige flyselskaber på Top 10 i denne kategori var, nævnt alfabetisk: Air Berlin, japanske All Nippon Airways, Japan Airlines, LAN Airlines fra Chile, Lufthansa, Saudia og Singapore Airlines.
Kategorien Europe Major Airlines omfatter 10 europæiske flyselskaber med næsten to mio. flyvninger sidste år. Her toppede Finnair med 90,58 pct., foran KLM med 88,66 og SAS’ 88,62 pct. De øvrige flyselskaber på top 10 var Aegean Airlines, Aer Lingus, Air Berlin, Easyjet, Lufthansa og Norwegian.
I kategorien Major Alliance er der kun tre luftfartsalliancer, Oneworld, Skyteam og Star Alliance. Vinderen i denne kategori findes efter sammenfatning af alle medlemmers ankomstpræcision. Vinderen for sidste år blev Oneworld med 79,97 pct. rettidighed, foran Star Alliance med 77,19 pct. og Skyteams 76,08 pct.
I North America Major Airlines vandt Alaska Airlines foran de øvrige top 10-selskaber, igen alfabetisk: Air Canada, American Airlines, Delta Air Lines, Frontier Airlines, JetBlue Airways, Southwest Airlines, US Airways, Virgin America, WestJet
Asia-Pacific Major Airlines: Her toppede Japan Airlines foran, alfabetisk, Air New Zealand, japanske ANA, IndiGo, Jet Airways, Jetstar, Korea Air, Qantas, Singapore Airlines og Virgin Australia.
Middle East and Africa Major Airlines: Saudia foran, alfabetisk, EgyptAir, Emirates, Ethiopian Airlines, Flydubai, Kenya Airways, Pegasus, Qatar Airways, Royal Jordanian og Turkish Airlines.
Latin America Major Airlines: Copa Airlines foran, alfabetisk, Aerolineas Argentinas, Aeromexico, Avianca, Gol, LAN Airlines og TAM Linhas Aereas.
Low-Cost Airlines: Iberia Express foran, alfabetisk nævnt, AirAsia, Air Baltic, Easyjet, IndiGo, Jetstar Airways, NIKI, Norwegian, Thai AirAsia og Virgin America.