Klager over flyrejser eksploderer

Antallet af klager på europæisk plan blev fordoblet i 2006, viser rapporten ”Air Passenger Rights: Consumer Complaints 2006” om flypassagerers rettigheder fra Forbruger Europa, en del af europæisk netværk af forbrugercentre.



Klagerne, der bl.a. omfatter forsvundne kufferter, aflyste fly og forsinkelser, er indsendt til Forbruger Europa-netværket. Passagerer med irske eller spanske selskaber tegner sig for næsten halvdelen af klagerne.



Ifølge rapporten fik Forbruger Europa-netværket i 2006 i alt 4.900 henvendelser, 3.000 var klager over flyselskaber. På europæisk plan gik hver tredje klage på forsvunden bagage, aflyste fly 26 %, forsinkede fly 16 %, overbooking 7 % og andre klager 19 %.



Som Take Off tidligere har skrevet, opsagde Danmarks Rejsebureau Forening i år aftalen med charterarrangørernes forening, RiD, og Forbrugerrådet om Rejse-Ankenævnet. DRF ønsker et ankenævn, men vil ikke betale for behandling af klager over flyrejser. Det skal flyselskaberne være med til, men det vil de ikke.



80 af nævnets 380 sager sidste år var flight-only, en stigning fra ca. 20 for to år siden.


Skrevet af