21 langruter fra Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn skal ikke konkurrere med London, Amsterdam, Frankfurt og Paris om at byde på et overflødighedshorn af såkaldte langruter med rutefly. Hidtil har det også knebet med at fastholde en rimelig midterposition, som den gode geografiske beliggenhed skulle give basis for.



Men, nu går det fremad igen. Og med de tre seneste bestilling på slots til oversøiske ruter fra udenlandske selskaber, når København foreløbigt op på 21 destinationer med langruter. Heraf er der tre med mere et selskab.



Typisk flyver SAS til de otte destinationer, og der er på den øvrige plan kun 12 andre selskaber, der flyver langt fra København. Det er internationalt målt ikke ret mange, men til gengæld er lufthavnen meget stærk på korte- og mellemruter med stribevis af flyselskaber.



Til USA er der til næste år direkte fly til fem byer. Nemlig Seattle, Chicago, Washington, New York og Atlanta. Udover SAS er det Continental til New York og Delta Air Lines til Atlanta.



Til Asien flyver SAS på Tokio, Beejing, Shanghai, Bangkok og Singapore. Hertil kommer Thai med daglige afgange til Bangkok og Singapore Airlines med afgange til Singapore. Pakistan International tager sig af ruter til Islamabad, Lahore og Karachi.



Til Mellemøsten kommer Dubai på kortet med Emirates, både SAS og Sterling flyver til Cairo, Kish Air til Teheran, Syrian til Damaskus, Tunis Air til Tunis og Middle East Airlines i sommerperioden til Beirut.



Endelig er Varig ene om at repræsentere en rute til Latinamerika, nemlig tre gange om ugen til Brasilien Sao Paulo og videre til Rio.

Ejv.


Skrevet af