Det hvide snit i SAS

Unge stud. mag Nikolaj Sadolin, der til daglig studerer nordisk finansiel og strategisk virksomhedshistorie, har lige så lidt som SAS-ledelsen den fuldendte opskrift på, hvordan SAS skal overleve i fremtiden. Tværtimod spår han, at det kan ende med, at patienten helt ånder ud. Det skriver han i et “synspunkt” i dag i Berlingske Business.



Der falder hårde ord undervejs, både til ledelse og medarbejdere, og overdrivelse fremmer forståelsen. Sådan: Strategien vil, når den er gennemført, reducere SAS til noget, der svarer til et sydfynsk busselskab i Danmark, som kører passagerer til banegården i Odense, hvis man ser på SAS` placering i Europa. SAS bliver feeder til Lufthansa og får samme størrelse som Finnair.”





Eller: “SAS værste fjende er de indre fjender. SAS’ flyvende ansatte, som intet mådehold kender og hver gang de ikke får ret, går i strejke og koster deres arbejdsgiver mange millioner.”



Og slutningen: “Anvender SAS – og særligt de flyvende ansatte – pengene fra frasalg, som man hidtil har gjort, nemlig til strejker, og lader flyene stå på jorden, så vil SAS lide en rum stund – for så at ånde helt ud!”

Skrevet af