2.000 nye franske tog er for brede

nyt bredt fransk togSNCF – Frankrigs udgave af DSB – skal af med 50 millioner Euro for at ombygge 300 togstationer, så de får plads til togselskabets nyindkøbte tog.

Ifølge den satiriske ’Le Canard Enchaine’ opstod fejlen, da de nye tog blev bestilt hos Alstom og Bombadier. Her blev det oplyst, at der var 10 centimeter ’at give af’ på hver side af de eksisterende tog, så togproducenterne gjorde de nye tog 20 centimeter bredere.

Men man havde lige glemt at tage mål på de gamle togstationer, hvor afstanden mellem perronerne er mindre end på de moderne stationer, man havde målt, skriver dr.dk.

RFF, den franske udgave af Banedanmark, som stod for måltagningen, havde sidste år et underskud på 450 millioner kroner og har en samlet gæld på over 250 milliarder kroner. Nu håber man, at man kan dele den kommende regning med SNCF og de regionale regeringer.