Fjord Line har denne sommer haft 200.000 rejsende med HSC ’Fjord Cat’ mellem Hirtshals og Kristiansand
”Det har været en god sæson uden aflysninger eller driftsproblemer”, siger Atle Woxholt, kommerciel chef for Fjord Line Express, ifølge boarding.no.
Sejladserne med den hurtigtgående katamaran startede torsdag den 16. maj og ble afsluttet søndag den 1. september. I skoleferien var det tre dobbeltture dagligt og i ugerne før og efter to ture frem og tilbage over Skagerrak. Totalt var det 536 afgange i løbet af sæsonen. Turen varer to timer og femten minutter og HSC ’Fjord Cat’ er dermed det hurtigste alternativ mellem de to havne.
”I år har de rejsende for første gang kunnet købe kødvarer ombord ud over de traditionelle tax free varer. Salget til de norske kunder har været så godt, at vi vil fortsætte med tilbuddet næste sæson”, fortæller Atle Woxholt.
I 2014 starter Fjord Line Express torsdag den 15. maj og slutter søndag den 31. august.