Scandlines kan måske sælges for seks milliarder kr.

Nu kommer den endelig gang i det længe ventede salg af Scandlines. Det bekræfter transportminister Flemming Hansen i dag til Berlingske Tidende. Efter fem mildt sagt urolige år sættes selskabet til salg, og parterne har valgt rådgivere plus en ekstra opmandsfunktion.



Det konkrete salg vil blive lagt endelig tilrette i begyndelsen af det nye år. “Begge ejere vælger hver sin rådgiver, og derudover finder vi en fælles rådgiver. Jeg vil tro, vi kan have salget endeligt gennemført inden 1. juli. Der er en overvældende stor køberinteresse,” siger ministeren.



Han vil ikke kommentere prisen, som forventes at ligge et sted mellem fire og seks milliarder kroner.

Skrevet af