Kommentaren/Spidsen

Vi lever i et samfund, der er reguleret i den yderste detalje: bebyggelsesgrad, arbejdspladsvurdering, brandtilsyn, toiletforhold, køleskabstemperatur, mindsteløn, regler for avisbude og rødt lys, hvor der sjældent er trafik. Selv om der selvfølgelig er nogle tossede elementer, er det meste jo ganske fornuftigt til gavn for alles sundhed og sikkerhed.



I det perspektiv kan det undre, at vi her til lands har flyvepladser, der ikke er sikkerhedsgodkendt. En upløjet mark som den lokale landmand stiller til rådighed for dem, der gerne vil lande og starte små fly. Forleden ville et ægtepar besøge Femø – tidligere kendt for sine kvindelejre, da feminismen var på sit højeste. Men fly og passagerer landede i den mose, der udgør nabogrunden. Ved et rent tilfælde kom de ikke til skade.



I en nødsituation må en pilot selvfølgelig vælge at lande efter eget skøn, og finder det mindst farefuldt. Men for at kunne kalde sig flyveplads og landingsbane, må samfundet stille nogle minimumskrav til sikkerheden. Trafik er nu engang en farefuld ting. Men den er jo nok kommet for at blive. Og vi får ikke færre privatejede småfly i årene fremover. Derfor kan man lige så godt først som sidst bide til bolle og få sikkerhedstjekket lokale flypladser.



I markedsføringen af Danmark som turistland kunne det måske endda vise sig at være et aktiv i kampen for at tiltrække gæster, der har råd til eget fly.



Ikke de dårligste turister et land eller en egn kan få.

Skrevet af