Charterbranchen klar til forhandling forening med Danmarks Rejsebureau Forening

“Jeg forstår godt, at forbrugerne kan blive usikre på, hvem de tør rejse med. Især i kølvandet på useriøse producenter. Men jeg er skeptisk over for nye logoer eller brand, som vi først skal til at markedsføre,” siger formanden for RID (hovedsageligt charterarrangører), Jan Lockhart, chef for Kuoni i Danmark til Take Off.



Hvilke forbrugere ved i dag, hvad RID eller DRF står for ? Næppe mange. Det vil kræve en lang indkøringsperiode, og vi skulle måske oprette et slags etisk nævn med ret til at ekskludere. Det ville kræve megen diskussion og en hel del debat indenfor murene og udadtil.



Nej, lad os nu seriøst gå i gang med at danne èn brancheforening. Det har man talt om i årevis. Jeg husker i sin tid der var noget om, at det ville koste os ti gange så meget om året at være medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, som det gør at være medlem af RID.



Sådan er det næppe mere, men der kunne jo vi starte. Der er sikkert mange andre problemer, men det er vigtigt, at vi kommer til at tale med èn røst i fremtiden. Og det betyder noget, at vi udadtil over for presse og politikere kan sige, at vi er medlem af brancheforeningen. Så er det med annonceringen af mindre betydning.



Jeg er i hvert fald parat til at tage diskussionen op, både med mine egne medlemmer og med DRF,” slutter han.

Ejv.

Skrevet af