Rejsebranchen står til milliontab

Produktchef i Atlantis Rejser, Ulla Jepsen, mener, at tabet vil komme op i et millionbeløb. 95 procent af selskabets rejser går til Egypten, dermed rammer krisen ned i selskabets kerneområde. Firmaets økonomi er endnu ikke truet, men det vurderes at krisen ikke skal vare mange måneder, før det kan få konsekvenser.

Krisen resulterer endvidere i, at danskere, der har billetter til området, kan vælge at få dem ombooket eller refunderet. Det kan ende i en økonomisk øretæve til rejsebranchen, da disse selv kommer til at dække omkostningerne. Der er nemlig ingen forsikring og Rejsegarantifonden dækker kun ved hjemrejse i forbindelse med et krak.

(Børsen 7.2 2006)

Skrevet af