Tegneserie skal sælge erhvervsrejser

Nyt navn, image og kommunikationsmetoder –tegneseriefiguren Via skal utraditionelt fortælle budskabet fra VIA Travel om, at en velorganiseret erhvervsrejse både kan være behagelig og afstressende.



”Vi skal gøre det nemt, rart, sikkert og gerne lidt sjovt at tage på forretningsrejse – det et spørgsmål om professionel rådgivning. Forretningsfolk kan også lide humor, håndgribelige fordele og sjove påfund, så hvorfor skal markedsføringen være kedelig og grå,” siger VIA Travels adm. direktør i Danmark, Axel Chr. Rasmussen.



Sammen med tegneseriefiguren Via vil han præsentere bureauets produkter, der gør livet lettere for erhvervsrejsende. Samtidig skal den nye kommunikationsform opbløde det lidt stive og grå image, der ifølge bureauet hviler over erhvervsrejser. VIA’s tegneseriefigur skal med humor, imødekommenhed og talebobler illustrerer bureuets serviceydelser, som gør det lettere for kunder at prisstyre og følge deres rejseplaner.



VIA er Skandinaviens største erhvervsrejsebureau med afdelinger i Norge og Sverige samt Danmark, det tidligere Weco DSB Travel.

VIA i Skandinavien, der årligt formidler tre millioner rejser, fordelt med 2,5 mio. flysæder og en halv million togsæder, har 1.500 medarbejdere på 135 kontorer – heraf syv i Danmark.

Skrevet af