Silverjet kæmper for livet



Det går ikke rigtigt for de såkaldte rene business-fly, når de dukker op i selvstændige selskaber. To britiske har givet op, og nu er det sidste, Silverjet, suspenderet på børsen i London på grund af et lån, som alligevel ikke blev bevilget.



Driften fortsætter dog indtil videre, men selskabet er hårdt presset af de store selskabers tilbud til business passagerer i en tid, da udgifterne øges voldsomt på grund af brændstofpriserne.



Det ser ud til, at den slags flyvninger med rene business class fly kun klarer sig i et samarbejde med de store etablerede selskaber, som det for eksempel praktiseres med Lufthansas aftale med schweiziske Privatair mellem Frankfurt og Newark samt Frankfurt – Dubai.


Skrevet af