Snart tid til stor USA-workshop i Billund

Den jyske og fynske rejsebranche har 16. november i Billund Lufthavn en enestående mulighed for at møde en snes af de leverandører af rejseydelser til USA, de til daglig samarbejder med.



Udstillerne dækker Air France, Alamo Biludlejning, Avis Biludlejning, Billetkontoret, California Tourism, Continental, Delta, Europæiske Rejseforsikring, Gouda Rejseforsikring, Hertz Biludlejning, Icelandair, KLM, Lufthansa, Royal Caribbean Cruise Line, SAS, Virgin Atlantic, Washington DC & The Capital Region og Worldspan.



”Den danske See America-komite skal udbrede kendskabet til USA som turistland ved bl.a. at arrangere workshops i samarbejde med leverandører af produkter til eller i USA. Der er et stigende behov for at komme ud til de jyske og fynske rejsebureauer, specielt fordi markedet til USA er stigende med afrejse fra Billund. Over 70.000 danskere starter hvert år deres USA-rejse i Billund,” siger direktør i Atlantic Link og bestyrelsesmedlem for den danske See America-komite, Karin Gert Nielsen, og tilføjer:



”Samlet steg det danske besøgstal til USA sidste år 13 % i 2005 – stigningen er mindst den samme i år, hvor op mod 200.000 danskere forventes at besøge USA.”



Der arrangeres bustransport til workshoppen, som begynder kl. 18, workshoppen efterfølges af en middag med lodtrækninger og en ”meget kendt amerikansk gæst vil underholde.”



Der er udsendt invitationer til rejsebureauer om workshoppen – mere info hos Karin Gert Nielsen på: kgn@atlanticlink.net



Take Off er medarrangør af workshoppen i det jyske.

Salgs- og marketingschef, Jesper Nygaard:

”Jyske rejsebureauerne siger tit, at alle arrangementer foregår i København – nu kommer USA til Jylland, så er det også vigtigt, at de jyske og fynske rejsebureauer bakker op og møder frem.”

Skrevet af