Dagens reception

På adressen Skæring Strandvej 50 i Egå tager Jysk Rejsebureaus grundlægger, Mogens Jacobsen, i eftermiddag mellem kl. 15-18 imod gratulanter i anledning af hans 60 års fødselsdag.



Jysk Rejsebureau er efter Albatros Travel og Hannibal & Marco Polo Danmarks tredjestørste på oversøiske rejser.



Mogens Jacobsen er landmandssøn fra Holme Olstrup i Sydsjælland, men har nu boet så mange år i Jylland, at han betegnes som mere jysk end den største jyde.



I øvrigt mødte Mogens Jacobsen sin hustru, Birgitte, i firmaet. Dengang hed det Stjernegaard Århus. Da nu afdøde Niels Stjernegaard ville lukke sit rejsebureau i Århus, overtog Mogens Jacobsen det i 1982 og omdøbte det til Jysk Rejsebureau.



Selv om Ole Ærthøj nu er adm. direktør for Jysk Rejsebureau, er Birgitte og Mogens Jacobsen fortsat aktive i driften, bl.a. er dagens fødselar bestyrelsesformand i bureauet.



Jysk Rejsebureau har 85 medarbejdere i Danmark på dets kontorer i Århus, Aalborg, Odense og København samt i Oslo. Bureauet omsatte sidste år for 220 mio. kr. og havde 20.000 gæster, primært i Asien. Bureauet har 100 medarbejdere i Asien, bl.a. i Thailand, Filippinerne, Vietnam og Bali.

Skrevet af