Billund kom flyvende fra start

I alt 152.173 passagerer benyttede Billund i årets første måned. Udenrigsrutetrafikken steg 36 % til 88.000 sammenlignet med samme måned i fjor.



Indenrigsruterne – primært Billund-København – så en fremgang på 14 % til 9.600 passagerer, mens chartertrafikken dalede 3 % til 53.000 passagerer i forhold til januar 2007.



Billund Lufthavn kunne også i januar oplyse om flere kommende ruter.



Cimber Air åbner til marts mellem Billund og Stavanger, delvist SAS-ejede Air Baltic starter til maj mellem Billund og Letlands hovedstad, Riga, mens Ryanair fra juni åbner endnu en rute, denne gang til Birmingham.



Cimber Air udvider i øvrigt også fra marts sin allerede eksisterende betjening fra Billund til Bergen og München.


Skrevet af