Cimber går ind på Billund-ruten

Der bliver igen indenrigsflyvning mellem København og Billund. Det sker, når Cimber Air går ind på ruten fra 9. januar og som følge af, at SAS for nylig meddelte, at selskabet stopper på ruten med henvisning til et flerecifret milliontab. Cimber tilbyder seks daglige afgange på hverdage, fire om lørdagen og tre om søndagen.
Jørgen Nielsen, administrerende direktør i Cimber Air, var overrasket over SAS’ beslutning og fortæller, at Cimber med en anden omkostningsbase end SAS. “Vi har en langt mindre organisation, kan skifte mellem to fly med henholdsvis 68 og 50 sæder, og så er det en god synergieffekt, at vi med ruten kan flytte fly mellem Billund og København. Vi har jo mange forretninger i begge lufthavne,” siger han til Jyllands-Posten.
Endnu vil Jørgen Nielsen ikke sige noget om, hvad billetprisen bliver. Det kan han ikke, da Cimber intet ved om, hvorvidt der bliver konkurrence på ruten.
(Jyllands-Posten 18.10.2005)

Skrevet af