Konsortium byder på Scandlines

Konsortiet, der har fået navnet Baltic Ferry Development Group, vil senere afgive et officielt bud. Målet er både at udbygge Scandlines’ nuværende markedsposition, men også at tilbyde »mere oplevelse og mindre basal transport,« siger partner i LD Equity, Søren Møller.

Planerne omfatter nye sejlruter i Finland, Rusland og Polen. Direktør i DSR Arno Pöker, siger, at konsortiet har de langsigtede briller på og ikke går efter en hurtig gevinst. Det vil fortsat være Danmark-Tyskland- Sverige, der er er kerneforretningen, hvis det lykkes at overtage rederiet. Arno Pöker ser også muligheder i at udvikle minicruises, hvilket vil bettyde, at der bliver brug for helt nye former for skibe.

Hverken DSR eller LD vil afsløre, hvor meget de vil byde for Scandlines.
(Børsen 8.5.2006)

Skrevet af