Kransekage og morgenmad hos SAS på mandag

17. september for 60 år siden gik det første SAS fly over Atlanten til New York via Preston og Gander lufthavne. En tur på 28 timer. Flyet kom fra Bromma i Stockholm og skulle have været over Oslo, men fik motorproblemer og blev forsinket, så man måtte samle de norske inviterede gæster op i København. Aftalen om SAS samarbejdet mellem de tre nordiske lande blev underskrevet natten til 1. august i 1946.

SAS fejrer jubilæet på mange fronter, internt og ekstern. For passagererne bliver det især mærkbart på mandag den 18. september. Her vil der være jubilæumsudsmykning i Terminal 3 i København samt i Ålborg og Århus lufthavne.

Ledende SAS ansatte med adm. direktør Susanne Larsen i spidsen serverer morgenmad for de første passagerer mellem kl. 7 og 10. Derefter er der uddeling af kransekage i Terminal 3 med bannere og foto af retrofly som ramme.

Om bord på flyene bliver serveret chokolade, ligesom der allerede søndag vil ske noget på de interkontinentale flyvninger.

Læs meget mere om SAS i 60 år i den store udgave af Take Off, som udkommer i morgen.

Skrevet af