SAS DK skal have ny chef for corporate sales

SAS Danmark skal have en ny chef for corporate sales. Den nuværende, Jan Hagen, rundede i denne uge de 60 og går på pension til marts.




Ansøgningsfristen fra den interne rekruttering i SAS udløb forleden, og SAS Danmarks salgsdirektør, Palle Christensen, vurderer nu de indkomne ansøgninger og sætter navn på den nye chef i januar.



”Vi har fået mange gode kvalificerede ansøgere fra SAS – og sågar et par stykker udefra, som havde hørt om det ledige job. Men vores regler er, at findes der en kvalificeret ansøger indenfor egne rækker, har han eller hun førsteret,” siger Palle Christensen til Take Off.



SAS’ salgsafdeling i Danmark fik i efteråret ny struktur. Øverste chef for SAS World Sales Danmark er Palle Christensen, og opdelingen er nu sådan, at der er tre directors (nævnt alfabetisk): den afgående Jan Hagen, Niels Henrik Hansens afdeling tager sig af de store erhvervsrejsebureauer, mens Per Laugesen er ansvarlig for SAS Direct, call centre m.v.




Cimm Barslev blev i samme rokade salgschef for Leisure/turoperatører, og refererer nu – lige som de tre directors – til Palle Christensen.




Afdelingens controller, Pia Vemmelund, har også direkte reference til Palle Christensen, hvis assistent er Lene Sjørring Nielsen.

Skrevet af