CPH over europæiske lufthavne på indtjening


Københavns Lufthavne A/S har i gennemsnit hævet de såkaldte trafikafgifter med 6,3 % om året i perioden 1996 til 2005, og det danske lufthavnsselskab ligger nu, rent indtjeningsmæssigt, væsentligt over andre sammenlignelige, europæiske lufthavne.

Alene sidste år havde lufthavnsselskabet et overskud på 670 mio. kr. ud af en omsætning på 2,7 mia. kr. Det vurderes af aktieanalytikere, som har fulgt lufthavnen, som ”iøjnefaldende flot”. De lufthavnsselskaber, der sammenlignes med er bl.a. tyske FraPort og engelske BAA.

Ledelsen i Københavns Lufthavne A/S forklarer selv stigningerne i trafikafgifterne med et højt investeringsniveau, bortfaldet af en væsentlig del af taxfree salget i 1999 og øgede omkostninger til security.

(Børsen d. 19.02.2007)

Skrevet af