Krydstogtrederi søsætter dansk hjemmeside

Indtil nu har italienske MSC Cruises, et af Europas største krydstogtrederier, udelukkende haft hjemmeside på engelsk og italiensk, men nu gør rederiet en ekstra indsats for de danske og nordiske kunder.



På hjemmesiden msccruises.dk kan man nu downloade eller bestille kataloger, se livet om bord på krydstogtskibene, finde information om destinationer og udflugter, se specialpakker for par eller børnefamilier og aktuelle krydstogttilbud.



MSC Cruises med hovedkontor i Napoli sejler med sine foreløbig ti skibe i Middelhavet, Caribien, Nordeuropa, Atlanten samt ved Sydamerika og Sydafrika.



Frem til 2012 søsættes yderligere fire nye fartøjer.

Skrevet af