Verdens største cruiseskib under Storebæltsbroen

Det foreløbig sidste i serien af helt store cruiseskibe, som er verdens største, fra Royal Caribbean, sejler under Storebæltsbroen lørdag morgen kl. 0700, som det ser ud, når dette skrives.



Independence of The Seas er på 160.000 bruttotons og har plads til 3.600 passagerer plus 1.500 besætningsmedlemmer. Det er nødvendigt for kaptajnen at sætte fuld speed på, når skibet skal under broen, for at pløje dybere. Der er mindre end to meter fra toppen op til broen.



Når skibet på tirsdag i Oslo er præsenteret ved en sejlads og gallaaften for rejsebranchen og international presse, går det videre til Southampton hvorfra det skal sejle krydstogter i sommer til Middelhavet. Til vinter går turen via New York til Caribien.


Skrevet af