Ganske få sommerdage gav travlhed hos de danske rejsebureauer i sommerferien, hvor mange gik forgæves. Det giver tidlig travlhed og booking af rejser til efterårsferien. Apollo har netop lagt 3.000 ekstra rejser op i uge 42.
Fra København er der indsat ekstra fly til Lanzarote, Cypern, Kreta og Rhodos. Fra Aalborg oprustes på rejser til Kreta, mens der er sat yderligere fly til Kreta, Mallorca og som en nyhed Cypern fra Billund.
”Vi har satset på at opruste på de solsikre destinationer. Vi ved, af erfaring, at det er de destinationer, der bliver rift om, og derfor forsøger vi at undgå, at alt for mange kommer til at gå forgæves. Man skal nok ikke lurepasse, hvis man vil være sikker på at komme af sted,” siger Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Apollo forlænger desuden sæsonen i bl.a. Parga, Lefkas og Sivota i det nordlige Grækenland.
”Egentligt er det sommerdestinationer, men alle tre steder kan temperaturerne nemt komme pænt over 20 grader i oktober,” slutter Glenn Bisgaard.