3.450 ansatte har forladt SAS

Sparekniven har skåret dybt blandt de ansatte i SAS siden i fjor. Det endelige mål er en personalereduktion på 4.600 og heraf har de 3.450 allerede sagt farvel. Det vil igen sige noget i retning af at 75 procent er fuldført.

 

Resten skal gennemføres senest i 2011.

 

Ser man på den oversigt, der blev publiceret sammen med halvårsregnskabet i går, ser det ud til at det er i SAS Ground Service, der skyldes mest på sparekontoen. Her er man faktisk kun nået halvdelen, nemlig en besparelse på 450 mio. sv. kr.

 

Meget bedre ser det ud for kabinepersonalet, hvor der er sparet 1.600 mio. ud af budgetteret 1.900 mio. Den tekniske afdeling har også en god bid vej tilbage, som deres andel af de resterende 7,8  mia. sv. kr. Indtil nu er der sparet én mia. kr. og målet er 1.800 mio. kr.

 

I salgs- og marketingafdelinger er der sparet 600 mio. kr. ud af 700 mio. kr.

 

Administrationen har barberet 1.050 mio. kr. ned og mangler 350 mio. kr. Blandt andet er udflytningen fra hovedkvarteret i Frösundavik til en nedlagt hangar i Arlanda Lufthavn i fuld gang. Den ventes gennemført inden julefrokosten i december.

 

Skrevet af Ejvind Olesen