Smyril lejer skib til fragten

Sommeren 2007 bliver travl hos Smyril Line, der sejler mellem Hansholm, Færøerne og Island. Så mange rejsende planlægger at rejse med Smyril Line, at rederiet sammen med fragtselskabet Smyril Blue Water har besluttet at købe ekstra kapacitet til fragttransporten mellem Færøerne og Danmark de kommende tre måneder.

“Vores fragtkunder skal fortsat have den bedste service, og derfor lejer vi et ekstra fragtskib på ruten sammen med Norröna”, siger Thomas Magnussen, direktør i Smyril Line. Der bliver tale om et skib, der kan transportere trailere, et såkaldt ro-ro skib.

Det ekstra fragtskib anløber Færøerne og Danmark en gang ugentligt.

“Vi glæder os over grunden til, at det nu er nødvendigt med ekstra fragtkapacitet. Selskabets salgs- og marketingindsats i Europa giver nu den forventede fremgang, og vi ser en klar vækst i indtægterne over hele linien”, siger direktør Thomas Magnussen.

Skrevet af