Air Baltic øger på CPH

Air Baltic indsætter fra sommer en større flytype mellem København og Riga. I øjeblikket flyver Air Baltic op til seks gange om dagen mellem København og Riga med et lille AVRO RJ70-jetfly.




Men ”i løbet af sommeren” introduceres Boeing 737 på ruten. Det betyder en forøgelse af kapaciteten fra 70 til 120 sæder pr. afgang. Tidtabellen ændres en anelse, hvilket fremgår af den nye tidtabel på Amadeus.



Air Baltic har i øvrigt med sin medejer, SAS, lanceret kampagnepriser til Riga. Rejseperiode er til udgangen af august og billetterne sælges frem til 8. august.



I fjor fik det otte år gamle selskab, som den lettiske regering er hovedaktionær i, en række nye destinationer og passagertallet steg til over 262.000. I øjeblikket flyves direkte til et dusin destinationer, foruden København også: Berlin, Hamborg, Helsingfors, Kiev, Moskva, Prag, Stockholm, Tallinn, Vilnius, Warszawa og Wien.

Skrevet af