SAS slap billigt i flyaktiernes nedtur

Endnu en dag med stigende oliepriser, og en mandag hvor terrortrusler i hvert fald dominerede medierne, var ikke god medicin for flyselskaberne. Også store børsnoterede rejselskaber fik en rem af huden på grund af frygten for, at terrortrusler vil få folk til at blive hjemme. Det gælder primært amerikanere.



Air France måtte ned med 3,5 procent, Lufthansa med 2,3 procent og British Airways med næsten tre procent.



I Danmarks slap SAS med et fald på en halv procent, mens det i Sverige blev til èn procent, mens nordmændene var helt anderledes frygtsomme og sænkede kursen med 2,71 procent.



I Helsingfors faldt Finnair, ligesom SAS i Danmark, med en halv procent.

Skrevet af