Sverige halter bagefter i SAS

Det største marked for SAS er Sverige. Og det er også der, man høster de største skuffelser for tiden. Den benhårde konkurrence i svensk indenrigstrafik – og der er rigtigt mange ruter – sætter sit præg.



Samtidig med, at svenske SAS må lide den tort, at den svenske stat (som selv er medejer af SAS) har valgt at placere al sin oversøiske trafik til Fjernøsten hos Finnair.



I hvert fald er det en kendsgerning ud fra maj- tallene, at det går betydeligt bedre for SAS i Danmark og Norge end i Sverige. I Danmark var der en fremgang på 10,3 procent i passagertal og 8,1 i udnyttelse af flyene (load factor). I Norge var der tilsvarende en fremgang i passagerer på 7,2 procent og i 3,3 i belægning. Mens der i Sverige var et fald i passagertal 6,7 procent og en lidt bedre udnyttelse af flyene på godt fire procent.



Går man lidt mere ind i maj- tallene ser man, at den svenske indenrigstrafik hos SAS er faldet med 18,7 procent. Hvis datterselskaber som Widerøe, Blue1, AirBaltic og Spanair også drages med ind i en sammenligning, er Sverige ene om at have negative tal.

-ejv

Skrevet af