Tusindvis af flypassagerer letter stadig ikke

Det får flyselskaberne til at skælde ud på operatøren af Storbritanniens største lufthavne, British Airport Authority, med bl.a. de tre London-lufthavne, Heathrow, Gatwick og Stansted.



BBC skrev mandag aften, at bl.a. British Airways og Ryanair ikke synes BAA håndterer de nye krav om mindre håndbagage godt nok. Myndighedskravene kom i torsdags efter afsløringen af terrorplaner mod fly mellem USA og Storbritannien.



I går, mandag, blev flyselskaberne tvunget til at aflyse hvert femte fly fra Heathrow. Eftersom alene Heathrow har næsten 200.000 passagerer om dagen, betød det, at cirka 40.000 passagerer mandag ikke kom af sted.



BA og Ryanair siger, at BAA skulle have været bedre forberedt på en ekstrem situation som den nuværende.



Mens passagerer fra engelske lufthavne nu må medtage ét stykke håndbagage (med målene 45cm., 35cm og 16cm) med bl.a. en laptop, må der fortsat ikke medbringes væsker som vand, solcreme, tandpasta osv. Undtagelserne er bl.a. lægeordineret medicin og babymælk.



BAA forsvarer siger, at forholdene er ved at komme tilbage til det normale. Søndag blev hver tredje afgang aflyst fra Heathrow, i går var det hver femte.

Beslutningen om færre fly i Heathrow berører flyselskaber med fire eller mere fly om dagen.

BA aflyste mandag 39 ud af 202 indenrigs- og europæiske flyvninger samt fem af sine planlagte 76 langruteflyvninger.



SAS flyver to roundtrips på hverdage og da London City er en langt mindre lufthavn er det securitymæssige ikke noget der giver ventetid etc. Fra London City Airport er man midt i London på under 15 minutter.

Skrevet af