Ny lavprisrute mellem København og Amsterdam

Transavias tidligere lavprisdel, Basiq Air, begyndte sidste år at flyve mellem Rotterdam og København.



Men Transavia, der sælger gennem rejsebureauer, nettet eller call centre, opgav ruten fra Rotterdam til København for i stedet at flyve dagligt mellem Amsterdam og København. Beslutningen om at sløjfe Rotterdam-ruten skyldes Sterlings indtog mellem København og Amsterdams hovedlufthavn, Schiphol.



Sterling åbnede tidligere i år en lavprisrute mellem København og Amsterdam, som også KLM, Maersk Air og SAS trafikerer.



”Vi vil slås for vore passagerer. For at tydeliggøre, at vi er seriøse, er det vigtigt at bruge samme midler som vores konkurrenter i kampen om markeder,” sagde Onno van den Brink, adm. direktør i Transavia, da selskabet i maj meddelte, at det her i august ville åbne mellem København og Amsterdam på bekostning af Rotterdam.

Skrevet af