Den kommende weekend bliver en af de helt store i Københavns Lufthavn, måske med op mod 30.000 passagerer på en enkelt dag. Det kan ikke undgå at skabe køer. Til gengæld ser både lufthavnen og flyselskaberne ud til at være forberedte, spørgsmålet er bare om det er nok.
Forleden oplyste SAS, at der sættes ekstra mandskab ind. Folk som også selv kan tage et job ved skærm og skranke, hvis det er nødvendigt. Samtidig kan de vejlede i brug af automaterne. Det er nødvendigt, da det ikke er meget rejsevante, der skal af sted.
SAS frygter et sårbart bagagebånd, som brød ned i fjor. Og køerne ved sikkerhedscheck. Det gør lufthavnen ikke. Her håber man bare på, at alle skranker bliver betjent af flyselskaberne.
Passagererne skal komme i god tid, men ikke fire timer før som sidste år. Så går det galt. To timer er ideelt, siger både SAS og charterselskaber.
Weekenden vil vise om det holder. Det kan kun gå bedre end sidste sommer.
-ejv
Tagget med: Københavns Lufthavn SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

