SAS-planer om baltisk fusion

Koncernchef i SAS, Mats Jannson, udtaler i et interview med den tyske avis Handelsblatt, at der er forhandlinger på vej med de estiske og lettiske regeringer om at sammenlægge de to baltiske flyselskaber Estonian Air og AirBaltic for at skabe et samlet og stærkt baltisk luftfartsselskab.
”At skabe en stærk baltisk spiller er meget vigtigt for os, og det er en del af vores planer,” siger Mats Jansson.
Kommunikationschef Hans Ollengren bekræfter over for News2biz, at forhandlingerne allerede står på.

SAS ejer henholdsvis 49 pct. og 47,2 pct. af aktierne i Estonian Air og AirBaltic, men for at en sammenlægning skal kunne gennemføres, kræver det en større aktiepost, som den estiske og lettiske regering sidder med.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 24. august, 2007)

Skrevet af