Kommentaren/Spidsen

I 30 år har Ejvind Olesen været i ledelsen for Danske Rejseskribenter. De seneste ni år som formand. Til juni fylder han 70 år. For få år siden blev han pensioneret fra stillingen som Berlingske Tidendes rejseredaktør. I slutningen af sidste år overtog jeg ansvaret som ledende redaktør på Take Off.



På onsdag holder de danske rejseskribenter deres generalforsamling.



Ejvind træder ved den lejlighed endnu et skridt tilbage. Han overlader til forsamlingen at vælge sin efterfølger som kollegernes førstemand.



Forhåbentlig bliver Ejvind Olesen behørigt hyldet ved den lejlighed.



Han har over for rejsebranchens aktører og i forhold til medierne gjort en jætteindsats for at gøre rejsejournalistikken til en genre, der rækker længere end blot begejstrede omtaler af rejsemål.



Ejvind lægger dog langtfra pennen.



Han er fortsat formand for fly journalisterne og et meget arbejdende medlem af Take Offs redaktionelle ledelse og bestyrelse.



Og så er han nok stadig den rejsejournalist med det stærkeste kildenet i branchen. Det vil Take Off fortsat kunne nyde godt af.



Både i den daglige nyhedsformidling, i fortolkningen af udviklingstegn og når det månedlige magasin skal skrues sammen.



Det skal ikke skjules, at Ejvind Olesens afgang har udløst en hidtil uset organisatorisk interesse i den agtværdige forening.



Fløjene kæmper om hver en stemme. Alle midler tages i brug for at skaffe opbakning fra det respektive bagland til de to formandskandidater Anne-Vibeke Isaksen og Carsten Elsted.



Den ene kvinde. Den anden mand. Den ene ung. Den anden i efterlønsalderen. Den ene ny og uden ”lig i lasten”. Den anden sikkert med mange efter et langt liv i journalistik og business.



Medlemmerne får nu lov at bestemme, hvem de vil repræsenteres af. Kandidaterne er mildt sagt forskellige.



Og det er helt uafklaret, hvem de vil foretrække. Jeg har i hvert fald ingen prognose.



Der er nemlig fløjkrig, hvor hver af de to formandskandidater har præsenteret hver deres forslag til fremtidig bestyrelse.



På begge sider truer medlemmer med at sige farvel til foreningen, hvis modkandidaten vælges. Og nogle omtaler forløbet som på niveau med Irak-krigen. Vi lever i overdrivelsernes tid, men alligevel.



Det er en trist del af historien, hvis kollegernes hyldest Ejvind Olesen ikke forløses på grund af medlemmernes fokus på formands- og bestyrelsesvalg.



De to ting skal holdes adskilt.



Rejseskribenterne har nu som tilforn brug for en formand og en bestyrelse med høj journalistisk integritet.



Men også en ledelse, som kan lægge den interne valgkamp, bag sig.



På Take Off vil vi bidrage til den nødvendige forsonende ”lad os nu se fremad” stil.



Vi vil med glæde interviewe den ny formand, hvem det end måtte blive.



Vi vil gerne samarbejde med den ny formand, uanset om vedkommende elsker os eller ej.



Måske er det sundt, at det ikke er de konkurrerende fagblade, der har det store ord at sige i faglig sammenhæng.



Men det er absolut usundt for rejsejournalistikken og rejseskribenterne, hvis foreningen efter onsdag ligger i ruiner.



Vinder og tabere vil have et ansvar for, at danske rejseskribenter stadig kan give branchen med og modspil.



I den sammenhæng skal det ikke skorte på assistance fra Take Off.

Skrevet af