Priserne på flybilletter vil stige 10-20 pct., hvis EU gennemfører indgreb mod flyselskaber for at reducere udslip af drivhusgasser.
”Det vil slå lavprisselskaberne ihjel, hvis vi skal opkræve 70-80 kr. ekstra pr. billet. Specielt vil det ramme indenrigstrafikken i Danmark hårdt,” siger Jesper Rungholm, direktør for Danish Air Transport.
Hos SAS siger kommunikationsdirektør Hans Ollongren, ifølge Ritzau om forslaget: ”Vi er skuffede.”
Om det lykkes for EU at få forslaget igennem er usikkert. USA vil ikke være med, og eksperter frygter, at det kan føre til handelskrig mellem USA og Europa.
Tagget med: Danish Air Transport SAS