Cimber Air opgiver ikke Bornholm

”Cimber har ingen planer om at trække os fra ruten. Vi har passagervækst og har netop indsat ekstra afgange i weekender – og gør det også til jul og nytår,” siger direktør Lone Koch.



9. januar begynder Cimber at flyve mellem Billund og København – som afløser for SAS.

Take Off spurgte på vor hjemmeside i går, tirsdag, direktør for konkurrenten, Danish Air Transport, Jesper Rungholm, om DAT kunne indsætte ekstra kapacitet på Bornholm, hvis Cimber trækker sig.



Men Cimber trækker sig ikke – vi har kapacitet til begge opgaver, lyder det fra flyselskabet i Sønderborg.



”Vores gennemtænkte produkttilbud sikrer at kunderne fortsat vælger Cimber,” Lone Koch og tilføjer om DAT’s kampagner:



”De mange pudsige reklametiltag på Bornholm er inspirerende – vi er enige med DAT om, at der er et markedspotientiale på 1,2 millioner årlige passagerer mellem Bornholm og København. Prisfølsomheden bliver afgørende for, hvor stort markedet er – foræringspriser er der megen omtale i, men sjældent økonomi i.”


Skrevet af