Vel er det næppe meningen at sulte kabinepersonalet ud fra SAS, men kendsgerningen er, at de ansatte skal til at overveje at få smurt madpakke hjemmefra, når de skal på aftenarbejde.
I følge CAU’s hjemmeside er det en meget uvenlig handling fra SAS-ledelsens side, at man har valgt – helt uden om kantineudvalget – at lukke kantinen i SAS huset i København fra 1. august.
Med hensyn til overlevelse i selve jobbet, står barometret også på kulde. Endnu engang har de ansatte fået at vide, at der ikke er mere at forhandle om. SAS ledelsen har meddelt, at man må afvente, hvad der bliver besluttet i den øverste ledelse i august.
Nu skriver CAU’s bestyrelse bl.a. :”Uanset SAS’ afvisende holdning, vil vi forsøge at holde presset. Vores fælles arbejdsplads skæbne, er for vigtig for os, til at vi vil overlade beslutningerne til en ledelse og en gruppe aktionærer som tilsyneladende, har helt andre interesser end os.”
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

