Tallene stammer fra Danmarks Rejsebureau Forenings årlige undersøgelse af danskernes rejsemål. DRF har via turistministerier, ambassader og statistikbureauer indhentet oplysninger om danske ankomster i 76 lande i fjor. Landene har forskellige metoder til indsamling af data – nogle tal er ankomster, andre er overnatninger.
Tyskland toppede også i fjor med 2,3 mio. danske overnatninger, fulgt af 1,1 mio. overnatninger i Sverige, mens Spanien på 3-pladsen havde 957.000 danske ankomster – det svarer til, oplyser Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark tirsdag, til 1,8 mio. danske overnatninger sidste år i Spanien.
”Finanskrisen nåede ikke at sætte præg på rejselysten, som også steg i 2008. Selvom danskerne i højere grad rejser længere væk, er alle danskernes top 10 rejsemål stadig i Europa,” siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening og tilføjer:
”Finanskrisen har effekt på danskernes rejselyst i år, men vi forventer ikke et drastisk fald. Antallet af rejser stiger hvert år, hvilket vidner om, at danskerne prioriterer rejser højt. Vi vil nok nærmere se, er at danskerne vælger billigere rejser til kendte destinationer. Vi forventer i år et fald i rejser til destinationer uden for Europa samt en koncentration af rejser til de kendte rejsemål, altså top 10 destinationer.”
Blandt danskernes foretrukne oversøiske rejsemål havde USA også sidste år førstepladsen. Knap 40.000 flere danskere end i 2007 rejste til USA i 2008, i alt 256.604. Det var første gang, at danske indrejsende i USA passerede en kvart million. USA nærmer sig dermed top 10 som første land uden for Europa, nr. 10 på listen sidste år var Tyrkiet med 277.000 danske ankomster.
Tagget med: Danmarks Rejsebureau Forening Den Spanske Stats Turistbureau DRF