Cimber Air tvivler på Norwegians hjerteblod

Nok er Norwegian begyndt flyve på Aalborg, og nok har flyselskabet bebudet, at man vil satse voldsomt på dansk indenrigstrafik, også fra Karup og Århus – og måske endda Billund – men det får ikke adm. direktør Jørgen Nielsen (foto) til at sove uroligt om natten.



Således siger han i dag til Jyllands-Posten: ” Vi er forberedt på, at Norwegian går ind på flere danske ruter. Vi satser helhjertet på det danske indenrigsnet, men jeg er ikke overbevist om, at det er hjerteblod for Norwegian. I sidste ende er det op til forbrugerne, hvem de vil flyve med.”



Noget meget afgørende for Cimber Airs succes på Karup og Billund er et samarbejde med SAS, som Jørgen Nielsen forventer, vil fortsætte. Det sidste lyder sandsynligt, fordi SAS ikke har de små fly, som formentligt er alt, hvad trafikken kan bære på netop disse ruter. Det har Norwegian heller ikke.



-ejv

Skrevet af