Gætterier og kursfald efter flykatastrofe

Selv om Spanair er ejet af SAS, er det et selvstændigt selskab med egen direktion og teknisk ansvarlig chef, tog SAS toppen koncernchef Mats Jansson og vicekoncernchef John Dueholm straks i aftes til Madrid for at være, hvor følgerne af katastrofen blev fulgt på nærmeste hold.



Det høster de megen ros for, men selskabsmæssigt betyder det også, at fokus bliver rettet mere end normalt mod et moderselskab



Aktiemarkedet ser også ud til at være berørt på den måde, at SAS aktien er faldet med godt seks procent. I forvejen var der et fald i går på fire procent. Det burde egentlig ikke ske, før man har en foreløbig rapport om årsagen til eksplosionen, som i den sidste instans kunne få konsekvenser, også for moderselskabet.



Efter en SAS-ulykke i Linate (foto) i Milano, hvor alle passagerer omkom, faldt aktien også drastisk, for derefter få dage senere at stige til det dobbelte.



For SAS har det helt afgørende været, at vise sig som et ansvarligt selskab både over for passagerer og pårørende til de omkomne, også selv om det er et datterselskab i koncernen, hvis fly eksploderede.

-ejv


Skrevet af