Fortsat dansk rejseboom til USA

Det er tredje gang på to år, at SeeAmerica skifter navn – før hed den Visit USA, så SeeAmerica og nu Discover America. Navneændringen hænger sammen med, at den amerikanske turistorganisation, TIA, har valgt at skifte marketingnavn fra SeeAmerica til Discover America.



Det oplyste den danske formand, SAS’ leisurechef, Cimm Barslev, på Discovers generalforsamling i går på den amerikanske ambassade i København.

Bestyrelsen består udover ham af Karen Boye fra Billetkontoret, Yvonne Halphen, Hertz, Johann Johansson, Icelandair, Charlotte Lindholm, Atlantic Link, Georg Mogensen, Kuoni, og Linda Schultz fra Delta.

Maria Norsk fra ambassadens kommercielle afdeling er koordinator for komiteen.



Ud af bestyrelsen er trådt Karin Gert Nielsen fra Atlantic Link og Karin Ibsen fra British Airways.



I sin beretning til de ca. 20 fremmødte – Discover har ca. 35 medlemmer i Danmark – sagde Cimm Barslev, at komiteen i fjor havde godt besøgte workshops i København og Billund samt deltog på rejsemesserne i Bella Center og Messecenter Herning.



Det koster 2.500 kr. årligt at være medlem af Discover – medlemskabet – det dækker rigeligt prisen for standleje på USA-pavillonerne på feriemesserne i Bella og Herning, det begge steder koster ca. 6.500 kr.

Med et medlemskab af Discover er der også adgang til diverse workshops og bl.a. åbne bestyrelsesmøder.



Også i år deltager Discover på feriemesserne i Bella og Herning ligesom der er workshops i København, til maj, og til november i Billund. Muligvis også til juni en workshop med fokus på South Carolina ligesom Discover vil være medvært for en 4. Juli-fest.



Mens der er udsolgt på USA-standen i Bella, er der få ledige stande på Ferie for Alle i Herning 23.-25. februar.

Prisen for medlemmer er 1.000 dollars plus moms og 1.250 dollars plus moms for ikke-medlemmer.

Mere information fra projektchef Anders Ladefoged på e-mail: alm@messecenter.dk



Cimm Barslev oplyste i sin beretning, at de fem nordiske lande er sjettestørste incominggruppe til USA, at de nordiske turister er de, der bruger fleste penge, og er længst i USA, 12,5 dage i snit.

Disse tal gør Norden interessant for amerikanske leverandører. Bl.a. derfor vil de nordiske Discover-komiteer arrangere fælles studieture til USA.

Alene fra Danmark kom der i fjor ca. 200.000 turister til USA.



De nordiske Discover-komiteer planlægger fælles hjemmeside til såvel branchen som forbrugerne – også den danske komite forventer at få egen hjemmeside.



I øvrigt havde USA sidste år 22 millioner internationale turister, bl.a. ansporet af den lave dollarkurs; rekorden er fra år 2000 med 26 millioner internationale turister.



Aktører i rejsebranchen, som ønsker info om Discover, kan kontakte formand Barslev på: Cimm.Barslev@sas.dk



HB

Skrevet af