Grønland rykker ind i Tivoli

“Grønland i Tivoli” er en række arrangementer med gammelt og nyt, fortid og nutid, det traditionelle og det moderne inden for kunst, kultur, musik, mad og mode.



Siden 1976, da en lille gruppe startede traditionen, er arrangementet bare vokset. I dag er Foreningen Grønland i Tivoli arrangør af den største grønlandske kulturbegivenhed uden for Grønland.



Blandt weekendens højdepunkter bliver sælfangernes kajakvendinger i Tivolisøen, der på sit dybeste sted er seks meter. Kajakvending er en typisk fangerøvelse, hvor sejleren skal en tur rundt i vandet uden at miste hverken kontrollen eller sin livsnødvendige fangst.



På Slotspladsen ved Tivolisøen byder 14 boder på kaffemik, kunsthåndværk, sæber med grønlandske urter og moskus-kebab. En nyhed er job-boden, om livet i det moderne Grønland og måske inspiration til et job på verdens største ø. Også Grønlands Rejsebureau og Nordic Adventure er med under Tivoli-dagene.



Musikprogrammet består af over 20 grupper og solister, bl.a. Grønlands kendteste sanger, Rasmus Lyberth.


Skrevet af