SAS spareplan under pres

Gårsdagens kvartalsunderskud i SAS på 1,14 mia. kr. sætter pres under koncernledelsens plan om at skabe overskud i flyselskabet, allerede i år. SAS fik et dårligere regnskabsresultat end forventet, og selvom netop første kvartal generelt regnes for det dårligste for flyselskaber, var mange overraskede over SAS-underskuddets størrelse.
Der er dog også lyspunkter for det skandinaviske flyselskab. Således var der i årets første tre måneder syv pct. flere passagerer i SAS-flyene, og tendensen med flere passagerer ser ud til at fortsætte. Desuden kan SAS-ledelsen glæde sig over, at spareprogrammet Turnaround 2005 begynder at få effekt nu, og at det faktisk får lidt hurtigere end forventet med at implementere det omfattende rationaliserings- og spareprogram.

Skrevet af