Italien smider flyselskab ud

Foreløbige undersøgelser fra den italienske havarikommission viser, at Tuninter, et datterselskab af Tunisair, havde installeret en forkert brændstofventil på det ATR 72-propelfly, som styrtede i havet.

Flyet var på vej fra italienske Bari til den tunesiske ferieø Djerba.



Styrtet var det værste siden oktober 2001, hvor 118 omkom i Milanos Linate-lufthavn, hvor inkompetente flyveledere var årsag til at et SAS-fly i tæt tåge kolliderede i lufthavnen med et privatfly, skriver Reuters. Den ansvarlige flyveleder og Linates lufthavnsdirektør fik efterfølgende otte års fængsel.



I mandags styrtede en 25 år gammel Boeing 737 fra indonesiske Mandala Airlines kort efter start i et beboelsesområde ved landets tredjestørste by, Medan. 149 omkom, bl.a. 102 ombord på flyet – 15 bagest i flyet overlevede. En ligeledes foreløbig undersøgelse siger, at styrtet skyldes brændstofproblemer til en af flyets to motorer, oplyser den indonesiske havarikommission.



I sidste måned omkom 334 i flyulykker i Peru, Venezuela, Grækenland og Italien, skriver AP.

Skrevet af