Strid om overflyvning af Rusland

Det ser ikke ud som om, SAS under torsdagens EU-Rusland-topmøde i Haag får lov til at slippe billigere over Rusland. Landets økonomiminister, German Gref, lancerede i et brev fra maj til EU’s handelskommissær, Pascal Lamy, muligheden for en nedsættelsen af afgiften for at flyve over russisk territorium. Det ord holder Gref dog ikke, idet russerne ifølge EU-kilder ikke har i sinde at nedsætte afgiften.
I 2003 betalte en række europæiske luftfartsselskaber, SAS, Air France, British Airways, Lufthansa, KLM, Finnair, Virgin Atlantic og Alitalia, samlet 250 mio. dollars (1,4 mia. kr.) for retten til at flyve over Rusland. I alt beløb indtjeningen fra ikke-russiske selskaber sig til 273 mio. dollars. Overflyvningsafgiften tillader ikke mellemlanding i Moskva.
(Børsen, 25/11)

Skrevet af