5.000 ansatte skal forlade SAS

Den store fordel ved salget til Swissport i to etaper er, at SAS går fra en fast omkostning til en variabel. I første omgang i et joint venture med salg af 51 procent, men inden årets udgang ventes hele butikken at være solgt, og da er der 2.100 færre SAS ansatte i Danmark.

Alt andet lige var det er særdeles positiv nyhed for SAS, at man nu er nået så langt i forhandlinger med Swissport om salg af Ground  Service, at der kan skrives en hensigtserklæring om, at Swissport i første omgang overtager 51 procent af et nyt joint venture selskab. Allerede inden nytår regnes handlen for at være helt afsluttet med Swissport som eneejer.

Hvad det indbringer er ikke oplyst, men aktionærerne var i går ikke vildt imponeret og handlede i løbet af eftermiddagen aktien både op, og derefter ned, til et fald på 4,5 procent i skuffelse over, at handlen ikke er færdig afsluttet.

For SAS er der imidlertid vigtigt hurtigst muligt at få udgifterne til handlingen over til en variabel udgift. Mange flyvninger højere udgifter, færre flyvninger mindre udgifter. Og Swissport overtager hele personalestaben i det ny selskab med en virksomhedsovertagelse. Det vil sige nøjagtigt samme forhold, som gælder i dag. Men derefter starter forhandlingerne. Aftalerne på arbejdsmarkedets overenskomster skal følges, men hvor mange der skal til at udføre arbejdet, afgør den nye ledelse. I Danmark er der ca. 2.100 ansatte i dag.  Hvis der bliver mindre arbejde kan styrken reduceres tilsvarende.

Da SAS i hvert fald ikke indtil i dag, når kvartalsregnskabet kommer med bemærkninger, udtaler sig om salgspris, er det overladt til gætterier. Alt fra 500 mio. kr. til 800 mio. kr. er nævnt.